Team Rynkeby havde afgang fra Brøndby Stadion mod Paris d. 9. juli 2022. Cykelrytterne blev sendt godt afsted fra Fanzonen bag Sydsiden, hvor der fra klokken 08:00 var gang i den i området.
Der var arrangeret musik og morgenmad til de fremmødte, og sponsorerne havde opstillet boder, som gæsterne kunne besøge. Derudover foregik der interviews på scenen i Fanzonen samt taler og rytterpræsentationer. Da klokken blev 10.00 lød startskuddet, og rytterne cyklede afsted mod Paris.