KONFIRMATION I EBBE SKOVDAHL FAN LOUNGE

På østsiden af Brøndby Stadion ligger Ebbe Skovdahl Fan Lounge, som er en nyrenoveret lounge med lækre faciliteter både indendørs og udendørs. Der er ikke direkte udsyn til opvisningsbanen, men tilgengæld kan gæsterne boltre sig både indedørs omringet af Brøndby-stemning samt udendørs, hvor der bl.a. er et skønt overdækket område med varmelamper, så festen kan rykke udenfor, hvis vejret tillader det.

En af konfirmationerne som i år 2022 blev afholdt i Ebbe Skovdahl Fan Lounge var for 48 gæster. Bordene blev dækket med blå og gule blomster og servietter, og for at fuldende oplevelsen fik gæsterne en privat rundvisning på Brøndby Stadion. Til denne konfirmation, hvor der var flere yngre børn, var det perfekt med udendørsområderne lige uden for loungen, som kunne bruges til leg og boldspil.

Deltagerantal: 48

BrøndbyEvent

Udsigt til bedre arrangementer

Kontakt os og hør om de mange muligheder på Brøndby Stadion med BrøndbyEvent.