JEHOVAS VIDNER INTERNATIONAL KONGRES

I juli 2019, dannede Brøndby Stadion rammen for en stor international kongres for Jehovas Vidner. Over en weekend samledes ca. 26.000 gæster fra ind- og udland til bl.a. fællessang og dåb i de noget utraditionelle rammer, som stillede store krav til den logistiske planlægning og afvikling.

Bl.a. blev der bygget 7 storskærme på plænen, så alle gæster på stadion kunne se hvad der foregik på scenen – som også blev bygget midt på stadion. I loungerne blev der indrettet konferencelokaler, stævnekontorer, tolkebokse og særlige områder til ældre og handicappede, så disse havde de bedst mulige forhold til at følge stævnet.  

Et live-video-signal fra Brøndby Hallen, hvor programmet var på engelsk, blev sendt til 2 storskærme på stadion og der blev etableret et FM-signal, så alle kunne tune sig ind på lyden direkte fra hallen.

I området omkring Brøndby Stadion, blev der bl.a. etableret ekstra toiletfaciliteter, puslerum og ekstra cykelstativer. Derudover blev der udarbejdet en større plan for trafikafvikling, samt parkering i området omkring Brøndby Stadion.

Alle der var med til at arrangere kongressen, og de mere end 26.000 kongresdeltagere ser tilbage på en mindeværdig kongres i juli 2019. Hvis vi igen får til opgave at arrangere en international kongres i København, vil det være en stor glæde for os at komme tilbage til Brøndby Stadion.

Deltagerantal: 26.000

BrøndbyEvent

Udsigt til bedre arrangementer

Kontakt os og hør om de mange muligheder på Brøndby Stadion med BrøndbyEvent.